OM VULKANO

Som det fremgår af billederne, var dækforretningen også dengang, meget pladskrævende, så i 1963 efter utallige klager fra naboer (apotekeren) tilbød Skanderborg Kommune, at han kunne købe et stykke industrijord udenfor byen, hvor ingen kunne generes af larm og rod.Vulkano Skanderborg blev grundlagt i 1947, af min far , Arne Sørensen der dengang var 24 år gammel. Han lejede sig ind i kælderlokaler på torvet, det nuværende Marius Øltapper, hvor han startede med at vulkanisere gummistøvler. Først nogle år senere kom der rigtigt gang i vulkanisering af dæk, samt lapning m.v..
Men vulkanisering af dæk på den tid var ikke uden problemer, især for Apotekeren, der som nærmeste nabo måtte lægge øre til når f.eks. luftbeholderen sprang , dengang var sådan en, lavet af et stort gammelt dæk, som var den billigste løsning. For Vulkano blev pladsen efterhånden for trang, så i 1974 byggede vi en kombineret lager og værkstedshal, på 260 m2. Det skal lige tilføjes, at undertegnede kom til verden i 1965, og allerede dengang kunne man se

på mine gener at der blev fundet en afløser, så far og mor blev enige om at navnet Arne Sørensen var det rigtige, med udgangspunkt i at min far også hed Arne Sørensen. Jeg startede min karriere som 9 årig, hvor gik jeg til hånde på værkstedet, fejede og hentede øl og vand - den gang måtte man godt drikke en øl i arbejdstiden. Efterhånden som tiden gik fik jeg mere og mere lyst til at beskæftige mig med det at skifte dæk og servicere biler/traktor/lastvogne og MC. Da skolen i 1982 mente at nu var jeg udlært - ½ år tidligere end normal - startede jeg fuldtids hos far, der på det tidspunkt havde en svend ansat.
Det skulle dog ikke vare længere end til 1983 da min far desværre, pludseligt døde i en alder af 60 år – jeg selv var 17 år på det tidspunkt. Det var ikke sjovt, men tiden gik og lysten til at give den en skalle var der - og er der stadigvæk. Så vi byggede firmaet stille og roligt videre. Det næste revolutionerende der skete var at vores vulkaniseringsudstyr blev solgt til Polen i 1989 for 40.000 kr. , da det ikke var rentabelt at producere slidbaner mere.

De penge brugte vi på en Pc’er med tilhørende program og vores effektivitet steg mærkbart. I 1991 købte jeg halvparten af virksomheden af min mor og den anden halvdel i 1996 - da hun var blevet 60 år - og ville på førtidspension. I 1997 kom direktøren for Point-S - tidligere Dækringen - forbi og foreslog at vi kunne komme med i samarbejdet - med de fordele det kunne give, bedre indkøb og marketing, samt et godt samarbejde med kollegaer rundt om i hele Danmark. Og selvfølgelig billigere dæk til kunderne.
1. januar 2010 besluttede vi at vi gerne ville stå på egne ben igen og kunne tilbyde vore kunder et bredere sortiment af varer.